Snorre Kirk - European Quartet & Stephen Riley

Snorre Kirk - European Quartet & Stephen Riley

325 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat

Transatlantisk jazzmagi – Snorre Kirk og Stephen Riley

Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister, og med et skræddersyet repertoire, hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland, med seks anmelderroste udgivelser i bagagen, samt optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.

Anmelderne er vilde med Snorre Kirk og Stephen Riley:

- “ Snorre Kirk, the joy of classic jazz ” Le Monde (FR)

- “..impossible to resist..as good, or even better, than the American orchestras playing this timeless music today” JazzMagazine (FR)

- “..an’Ellington-great grandson’....refined, elegant and mightily swinging” JazzThing (DE)

Med sit nye internationale orkester byder Snorre Kirk velkommen til to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af britiske jazzmusikere, der som jazznation i disse år oplever en sand kreativ renaissance. Saxofonisten Giacomo Smith er en af de mest toneangivende skikkelser i det britiske jazzmiljø både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s, og som ophavsmand til jazzklubben af samme navn, samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis. Klaverfænomenet Joe Webb tilhører samme generation og betragtes som værende et af Englands helt store fremadstormende klavertalenter. Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten vil vi her få mulighed for at opleve, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2025 på begge sider af kanalen.

På denne turné bliver kvartetten til en kvintet i selskab med den utrolige amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley der sin unge alder til trods allerede har gjort sig tydeligt bemærket på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig kom med i både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig musikalsk overskud, der er helt fritaget for clichéer, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazz-connaisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.

Siddepladser og enkelte ståpladser
Koncerten er med et mix af siddepladser og ståpladser efter først til mølle-princippet. 

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry

325 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat