Lukas Vanggaard

Lukas Vanggaard

kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat

Kom til gratis koncert med Lukas Vanggaard Duo på Gnisten på Kulturens Dag.

Kulturens Dag inviterer kulturaktører fra Skanderborg Kommune indenfor for at synliggøre det mangfoldige kulturliv, der er lige omkring os. Gnisten er naturligvis med! Det er gratis at deltage.

Lukas Vanggaard brød igennem lydmuren i 2020, da han udgav EP’erne ”Håndspillede Hits” og ”Frisk Prins”, der begge var indspillet på en iPhone hjemme i bofællesskabet i Århus.

Anmeldere og radioværter var begejstret for den umiddelbare og finurlige, skæve popmusik og kaldte bl.a. Vanggaard for en indieudgave af Rasmus Seebach og en tronarving til Thomas Helmig.

Nu er Lukas Vanggaard på turne med med sit seneste album ’Alle dem, der lyver, sover godt om natten’, som fik fem stjerner i GAFFA og den første single ”Ingen siger det som Morrissey” var Ugens hit-tip på P4.

På Gnisten kan du opleve Lukas Vanggaard Duo sammen med Anders Ahle Krogh.

Lukas Vanggaard har de seneste år spillet anmelderroste koncerter på bl.a. UHØRT, SmukFest og SPOT Festival – og i 2023 blev han inviteret med på tour af Jacob Aksglæde som support og han har spillet og arbejdet med andre artister som bl.a. Juncker og Lars H.U.G.

Ståpladser
Koncerten er med ståpladser efter først til mølle-princippet.

Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00. Kom i god tid og nyd en god øl, et glas vin eller en sodavand sammen med os.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry

kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat