Baby Did a Bad Thing
– aarhusiansk americana med håb i hjertet
Baby Did a Bad Thing er tilbage – og bandet har blikket løftet. Med nye sange på vej og det tredje album i horisonten, går det aarhusianske folkrock-band en lysere og mere håbefuld lyd i møde.
Du kan stadig høre melankolien og støvet fra de amerikanske highways i deres alternative country-univers, men denne gang er der også varme i motoren og lys i forruden. Musikken kredser om håb og længsel, om det nære og det nødvendige – og det hele serveres med stærke vokalharmonier, strengeinstrumenter og et tight, sammenspillet orkester.
GAFFA har kaldt dem Danmarks bedste alternative country-band, og frontmand Jonas Fjelsteds stemme er blevet rost for at ramme "den perfekte balance mellem maskulinitet og sensibilitet".
Baby Did a Bad Thing har spillet sig ind i hjerterne på publikum over hele landet – med koncerter på bl.a. Tønder Festival, airplay på P4 og P5 og roste albums i ryggen. Nu kommer de til Gnisten med ny musik og masser på hjerte.
Kom og mærk håbet. Det bliver smukt, støvet og ægte.
Line-up:
- Jonas Fjelsted – vokal & guitar
- Emil Overmark – guitar & pedal steel
- Casper Simonsen – trommer
-Thomas Friis – bas
Siddepladser/ståpladser
Koncerten er med siddepladser og enkelte ståpladser efter først til mølle-princippet.
Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.
Praktisk info
Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:
Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.
Meld dig ind her.
Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.
Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.
Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.
Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!!
For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.
Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).
Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.
Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.
Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!
Tid
Sted
Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry
220 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat