Musik – kultur - hjerte
Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.
Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.
Råt miljø og god stemning
Miljøet er råt med store varmerør i loftet, træbrædder fra 2. verdenskrig på væggene og tunge genbrugsmøbler. Men stemningen er varm og inviterende som et besøg hos en god ven.
En aften på Gnisten er derfor altid mere end en musikalsk oplevelse. Det er musik, kultur og varme.
Handicapadgang
Gnisten udvikler sig konstant, og vi har mange planer om fornyelse og forbedringer. Blandt andet i forhold til adgang for handicappede og gangbesværede.
Kørestolsbrugere er velkomne til at benytte indgangen bagved huset, hvor der også findes et handicaptoilet.
Gnisten er musik og kultur for alle, så kontakt os gerne, hvis du er gangbesværet og ønsker hjælp.
Bliv sponsor og løft kulturlivet
BACKSTAGE er Gnistens stærke erhvervsnetværk, hvor lokale virksomhedsledere er sammen om at løfte kulturlivet i Ry og få musikken til at spille.
Lej Gnisten
Det perfekte sted til mindre events, møder, receptioner, konfirmation eller barnedåb.
Bliv medlem og støt Gnisten
Gnisten er byens spillested, som bliver drevet af frivillige med hjerteblod og vilje til at arrangere musikalske oplevelser. Vil du være medlem og støtte udviklingen af Gnisten og Musikværket Ry?