Dobbeltkoncert med Dupont og Vilma.
Kom et til brag af en koncertaften på Gnisten, når du kan opleve to kunstnere samme aften.
Dupont
Bag navnet Dupont står sangskriver og musiker Mikkel – en kunstner med rødder i Skive og en særlig evne til at skabe sange, der rammer direkte i mellemgulvet. Projektet begyndte som en solorejse under corona og har siden både vundet DR’s KarriereKanonen 2024 og været et kollektivt bandprojekt. Nu er Dupont vendt tilbage til udgangspunktet: én stemme, én vision. Med stærke sange som ‘Night Terrors’ udforsker Dupont musikken som et ærligt talerør og et rum for fordybelse, forløsning og følelser, der ikke kan ties ihjel.
VILMA
Bag navnet VILMA står Marie Vilsbøll – en følsom sangskriver med rødder i det vestjyske og et særligt blik for det nære. Hun debuterede i 2023 med albummet Kærlighedserklæringer, der blev rost af både GAFFA, DR og de landsdækkende dagblade. Siden har VILMA udgivet en række singler, senest i samarbejde med Sebastian og Teitur Lassen. Med dansksprogede popsange og stærkt nærvær har hun markeret sig som en af landets mest lovende liveartister – og nu er hun klar til at røre publikum på Gnisten.
Siddepladser
Koncerten er med et mix af ståpladser og siddepladser efter først til mølle-princippet.
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00. Kom i god tid og nyd en god øl, et glas vin eller en sodavand sammen med os.
Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.
Praktisk info
Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:
Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.
Meld dig ind her.
Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.
Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.
Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.
Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!!
For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.
Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).
Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.
Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.
Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!
Tid
Sted
Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry
250 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat