Signe Svendsen og Lars Skjærbæk

Signe Svendsen og Lars Skjærbæk

350 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat

Signe Svendsen og guitarist Lars Skjærbæk indtager Gnisten med nærvær, humor og helt nye sange.

Når Signe Svendsen gæster Gnisten, bliver det i en særlig udgave - nemlig i duo-format sammen med sin mangeårige musikalske makker, guitarist og producer Lars Skjærbæk. Sammen skaber de et intimt koncertformat på Gnistens scene, hvor sangene står nøgent og klart, og hvor vi kan komme helt tæt på både kunstnerne, musikken og fortællingerne bag.

Udgangspunktet er det anmelderroste album Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø, som ved udgivelsen i januar blev mødt med roser fra musikmagasinet GAFFA. Sangene kredser om det, der holder os oprejst i en urolig tid – relationerne, længslen, bekymringerne og den vedvarende vilje til at leve. I duo-formatet får de en særlig klarhed, hvor hver linje og hver tone træder tydeligt frem.

På Gnisten vil aftenen folde sig ud i et samspil mellem Svendsens karakteristiske stemme og Skjærbæks nuancerede guitarspil. 

Publikum kan se frem til nye sange såvel som udvalgte numre fra bagkataloget – fortolket med den ro og fordybelse, som duoformatet indbyder til. Det bliver en koncert, hvor nærvær og eftertanke er i centrum, og hvor rummet på Gnisten danner en naturlig ramme om en aften i sangenes tegn.

Pladser
Koncerten er med et mix af ståpladser og siddepladser efter først til mølle-princippet.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry

350 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat