Asger Techau

Asger Techau

Han er her igen: Glæd dig til et endnu brag af en koncert med Asger Techau!

Køb billetter

275 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Asger Techau med band gæster Gnisten til endnu en intim koncert

KONCERT MED STÅPLADSER

Er du fan af Asger Techau, den tidligere trommeslager fra Kashmir, som nu har slået sig løs som soloartist? Så har du chancen for at opleve ham i Ry.

Vi kender ham allerede på Gnisten fra flere koncerter - og vi kan næsten ikke vente til, han er retur! 

Asger Techau er på vej med NYT album CANDOUR med udgivelse i august 2024. Efterfølgende tager han på en kort, eksklusiv turné i efteråret og vil her præsentere sangene fra albummet.

Første-singlen Somebody Else kan høres her: https://techau.lnk.to/else.

Med albummet sætter Asger Techau en overbevisende, ny retning for sin musik og lyd. Slår man candour op i ordbogen betyder det at sige tingene ligeud, ærligt og uden omsvøb. Og det er netop hvad albummet gør! Efter flere års rejser og med en stærk inspiration fra sine besøg i New York, har han skabt et album, der dykker ned i de menneskelige følelser på en ærlig og upoleret måde. Asger Techau fortæller:

Der, i det pulserende epicenter af liv, lyd og lys, er det som om, jeg har fundet ind til en kerne i min lyd. En arbejdsproces, der frigør mig fra tvivl og forudindtagede meninger om, hvad musik må og skal gøre. Det er jeg ligeglad med. Jeg skriver, hvad jeg føler i det øjeblik. Jeg føler det, og fanger det, mens følelsen er rå og upoleret.

Behovet for at skabe noget ægte, uperfekt og meget personligt har presset sig på bl.a. som reaktion på en tid, hvor det kunstige og højpolerede er så meget fremme. 

Det nære og intime spiller en stor rolle på denne plade. At være i øjenhøjde med det menneskelige, at hviske melankoli og skrøbelighed ind i øret på den, der lytter.

Med efterårets koncerter kan man opleve en Asger Techau i musikalsk topform, der træder helt frem på scenekanten og præsenterer det nye album med omfavnende, eftertænksomme sange, der varierer over det medrivende og det meditative ? fra det store, svulstige til det helt tætte og skrøbelige.

Forvent en koncertoplevelse, der tager dig hele vejen igennem det menneskelige følelsesspektrum. Det bliver en aften, hvor du kan komme helt tæt på en af Danmarks mest spændende og originale musikere, som har meget på hjerte og som plejer at give helt fantastiske koncerter på Gnisten i Ry.

Ståpladser
Koncerten er med stående publikum. 
Kontakt os på [email protected] hvis du har handicap - så reserverer vi en siddeplads til dig. 

Praktisk info

Her følger lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter.

Som medlem af Gnisten-Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten.

Meld dig ind her, og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.

Parkeringspladserne tæt på Gnisten er reserveret til folk med gangbesvær.

Så allerbedst er det, hvis du kommer til fods, på cykel eller med tog - der er kun 300 m. at gå fra stationen i Ry, så det er ingen sag. Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

Er du i bil, så sæt den på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej).

Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk!

Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Her er der også et toilet med handicapadgang. Der er gelænder ved trappen på forsiden af huset.

Sig til, hvis du har brug for hjælp til at komme ind.

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark

Pris

275 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Køb billetter