Lucky Lo På Gnisten 10. Februar 2024

Marketingkoordinator – fremdrift og koordinering

Kan du lide at få ting til at ske?

Gnisten i Ry er et levende spillested drevet af mere end 120 engagerede frivillige. Vi har allerede et stærkt marketing- og kommunikationsteam med 12 frivillige, der arbejder med bl.a. sociale medier, grafik, tekst, foto, PR og annoncering.

Vi søger en person, der har lyst til at holde lidt øje med helheden og hjælpe med at få ting videre.

En særlig mulighed
Vi synes i al beskedenhed, at vi gør det ret godt allerede, og lige nu står vi et spændende sted med nogle gode muligheder. Allerede i dag kommer 27 % af vores publikum nemlig fra det østjyske område – uden at vi faktisk har arbejdet specielt målrettet med det.

Det er ikke en lederrolle. Du skal ikke fordele opgaver eller bestemme, hvordan de forskellige marketingområder arbejder. De enkelte teams arbejder selvstændigt.

Din rolle er mere uformel: Du opdager måske, at noget mangler, spørger om det er kommet videre eller hjælper med at få de rigtige mennesker til at tale sammen.

Du kan fx

  • holde lidt overblik over de kommende koncerters marketing
  • følge op på aftaler og næste skridt
  • give et venligt prik, når noget skal videre
  • hjælpe med at forbinde de rigtige mennesker
  • være med til at omsætte gode idéer til handling
  • samle marketingteamet til 1-2 årlige møder

Du arbejder tæt sammen med den kommercielle koordinator i booking, hvor du hjælper med at få de aftalte aktiviteter videre i marketing.

Hvem er du?

Det vigtigste er ikke din titel eller uddannelse, men at du:

  • kan lide at skabe fremdrift
  • har let ved at følge op på ting
  • kan skabe overblik uden at gøre tingene komplicerede
  • er god til at få mennesker og idéer til at spille sammen
  • trives med en uformel og frivillig organisation

Du behøver ikke være marketingekspert. Det vigtigste er, at du godt kan lide at få ting til at ske.

Du bliver en del af et stærkt frivilligt fællesskab omkring Gnisten og får mulighed for at bruge det, du kan, i en meget konkret sammenhæng.

Lyder det som noget for dig?
Så tag fat i os til en uforpligtende snak.

Med gnistrende hilsner


Charlotte Lundgren
Frivilligkoordinator og vicebestyrelsesleder

[email protected]