Frivillig fundraiser til Gnisten
Brænder du for fundraising og vil du bidrage til udviklingen af vores lokale spillested med stor betydning for musik- og kulturlivet i Ry?
Spillestedet Gnisten søger en frivillig fundraiser, der har lyst til at arbejde med at skrive fondsansøgninger og fundraising til konkrete projekter, som styrker vores aktiviteter og rammer.
Vi søger dig, som har lyst til at:
- arbejde aktivt med fondsansøgninger
- bruge værktøjer som ChatGPT eller andre hjælpemidler i skrivearbejdet
- tage ansvar for opgaver mellem teammøder
- koordinere og sparre med resten af teamet
Vi mødes i fundraiserteamet efter behov, fordeler opgaver og arbejder selvstændigt derfra.
Du kan nikke ja til:
- har drive og initiativ
- kan formulere dig skriftligt
- trives med selvstændigt arbejde
- ikke behøver erfaring med fundraising, men har lyst til at lære
Vi tilbyder:
- et meningsfyldt frivilligt arbejde med konkret effekt
- frihed og fleksibilitet
- mulighed for at opbygge erfaring med fundraising og projektudvikling
- et engageret fællesskab omkring musik og kultur
Du bliver en del af et mindre og velfungerende team på 4 personer.
Gnisten drives af ildsjæle – over 120 fantastiske frivillige, der sammen skaber stærke koncertoplevelser og et levende kulturelt fællesskab i Ry.
Hos Gnisten får du ikke løn. Til gengæld får du noget, der for mange betyder endnu mere: indflydelse og fællesskab – og muligheden for at gøre en stor forskel for et projekt, der betyder noget for rigtig mange mennesker.
Er du interesseret eller blot nysgerrig, så kontakt mig endelig!
Gnistrende hilsner
Charlotte Lundgren
[email protected]
Frivilligkoordinator og vicebestyrelsesleder