Bookings bindeled til salg & marketing
Har du 1-2 timer om ugen og vil du være med til at fylde salen og sætte retning for Gnistens koncerter?
Du behøver ikke have erfaring med marketing. Du skal bare have lyst til at følge med i, hvordan Gnistens koncerter sælger – og være den, der sørger for at booking og marketingteamet taler sammen.
Hvad går opgaven ud på?
Gnisten har allerede et marketingteam med alle de faglige kompetencer. Det vi mangler, er en person der holder øje med billetsalget for kommende koncerter og sparrer med bookingteamet om, hvornår der måske skal sættes ekstra skub i salget. Du er ikke ansvarlig for markedsføringen – du er bindeleddet der holder trådene.
Vi bruger Billetto, som vi allerede er oppe at køre på, og opgaverne løses hjemmefra i dit eget tempo. Vi forventer ca. 1-2 timer om ugen, 2 teammøder om året og løbende kontakt med marketingsteamet.
Du passer godt ind, hvis du:
- er nysgerrig på, hvad der driver billetsalg til koncerter
- er god til at kommunikere og kan lide at koordinere på tværs
- har sans for musik og lyst til at bidrage til at Gnistens sale bliver fyldte
Vi søger lige nu 4 nye frivillige til at videreføre veletablerede roller i bookingteamet: 2 bookingsupportere, bookings bindeled til salg & marketing og en koncertøkonomi koordinator. Du er velkommen til at byde ind på flere funktioner, da vi sammensætter teamet med øje for helheden.
Vi tilbyder:
- et meningsfyldt frivilligt arbejde med stor betydning for Gnistens koncertforretning
- frihed og fleksibilitet
- mulighed for at opbygge erfaring med koncertafvikling og kultur
- et engageret fællesskab omkring musik og kultur
Gnisten drives af ildsjæle – over 120 fantastiske frivillige, der sammen skaber stærke koncertoplevelser og et levende kulturelt fællesskab i Ry.
Hos Gnisten får du ikke løn. Til gengæld får du noget, der for mange betyder endnu mere: indflydelse og fællesskab – og muligheden for at gøre en stor forskel for et projekt, der betyder noget for rigtig mange mennesker.
Er du interesseret eller blot nysgerrig, så kontakt mig med info om din baggrund og relevante kvalifikationer.
Gnistrende hilsner
Charlotte Lundgren
[email protected]
Frivilligkoordinator og vice bestyrelsesleder