Der bliver fuldt hus på scenen, når N. P. York & The Fools gæster Gnisten.
Det danske indie-band N. P. York & The Fools er klar til at ruske publikum rundt i følelserne, når det 10 mand/kvinde store orkester med både blæser, stryg og kor kommer til Ry.
I 2024 udgav gruppen sit debutalbum Music for Fools og tog på en velbesøgt Danmarksturné med bl.a. et udsolgt Ideal Bar på Vega i København.
Sange fra pladen ramte P4, P6, P8 og sangen A Little Bit of Grace gik i rotation på P5. Det samme gjorde bandets single fra november sidste år, duetten Don’t Go Chasing Home.
N.P. York & The Fools er ikke bange for at blande genrer indenfor indiepop og -rock, soul og folk, og gruppens mål er at nå ud til begge ender af følelsesregisteret, når de både brager fuldstændig igennem. Samtidig er der plads til de helt stille sjælere, som N. P. Yorks mørke vokal synger, mens han bliver bakket op af det flotte kor i The Fools.
Netop nu arbejder sangskriver N. P. York på bandets andet album, så der vil også være plads til et par nye sange.
Ståpladser
Koncerten er med ståpladser efter først til mølle-princippet.
Dørene åbner
Dørene åbner kl. 19.00. Kom i god tid og nyd en god øl, et glas vin eller en sodavand sammen med os.
Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.
Praktisk info
Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:
Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.
Meld dig ind her.
Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.
Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.
Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.
Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!!
For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.
Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).
Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.
Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.
Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!
Tid
Sted
Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry
250 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat