Kaspar Kaae

Kaspar Kaae

250 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat

Kaspar Kaae - personlige og ærlige sange fra anmelderost sangskriver

Kaspar Kaae har været på den danske musikscene i mange år og har særlig slået sit navn fast som front -og bagmand i det danske band CODY.

CODY har gennem årene taget publikum i ind -og udland med storm for sine nærværende og storladne optrædener, hvor den personlige fortælling, om det simple og komplekse livspiller en stor rolle.

Kaspar Kaae har siden debuten Songs i 2009, kontinuerligt udgivet musik under navnet CODY. I 2020 udgav de deres syvende album Win Some, som af Politiken blev kaldt for deres hovedværk og i 2025 udkom efterfølgeren Everything Fall Apart Into Place. Begge albums er intime, humoristiske og dybt personlige tekster om livet, både de nære relationer men også de store brikker, som vi prøver at forstå sammenhængen mellem.

De senere år har CODY skruet ned for live-aktiviteten og fokuseret mere på at lave albums og at engagere sig i andre projekter som film og teater.

Koncerten på Gnisten bliver en af de meget sjældne solooptrædener fra Kaspar Kaae, hvor han vil dykke ned i hele sit bagkatalog af engelske og dansksprogede tekster. Det er sange, som bevæger sig fra barnlig naivitet over i en voksen refleksion af livet. Det er sange om sejr og nederlag, livet og døden. Universelle emner, som vi alle på hver vores måde kan forholde os til.

Pladser
Koncerten er med siddepladser efter først til mølle-princippet.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry

250 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%
Sådan opnår du medlemsrabat