Ung Gnist: Sofja og Fully Funktional

Ung Gnist: Sofja og Fully Funktional

Gå ikke glip af koncert på Gnisten den 11. oktober klokken 19:30 - når Ung Gnist byder velkommen til Sofja og Fully Funktional

Køb billetter

40 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Ung Gnist præsenterer dobbelt koncert med SOFJA og FULLY FUNKTIONAL

Ung Gnist slår dørene op til en fredag aften, som står på dobbeltkoncert med Sofja og Fully Funktional, god stemning og billige øl. 

SOFJA
Sofja består af fem gutter, der fandt sammen på efterskole. Med en forfriskende blanding af neo-soul, hiphop og jazz er de klar til at erobre musikverden. Lytteren får en rejse gennem ungdommens refleksioner og følelser. Sofja vil bryde de konventionelle grænser og vise et landskab af lyde, som giver lytteren en ny  oplevelse. Sjælfulde melodier og komplekse rytmer blandes med inspirerende tekster. Gør klar til at følge Sofjas lidenskabelige musikånd, når de sætter kurs mod at sætte et unikt aftryk i musikverden.

FULLY FUNKTIONAL
Fully Funktional er et ungt band, der har publikum i fokus. Med funky grooves og catchy tekster garanterer vi, at de 4 drenge fra Marselisborg Gymnasium aldrig efterlader en lytter trist eller et dansegulv koldt. Hvis det er festlig stemning og ungdommelig energi, du er på udkig efter, så må du ikke gå glip af Fully Funktional!

Tidspunkter og bar
Dørene åbner kl. 19.30. Koncertstart kl. 20.00. 
Ung Gnist er klar i baren med billige øl og god stemning.

Billetpriser
Billetkøb online forsalg: 40 kr + gebyr
Billetkøb i døren: 70 kr

Hvem er Ung Gnist? 
Ung Gnist er en gruppe unge og et initiativ i konstant udvikling. Vi består af lokale unge fra Ry og omegn, som ønsker at styrke kulturlivet for unge i Søhøjlandet.
Læs om Ung Gnist her

 

 

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark

Pris

40 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Køb billetter