Hecchi (support Christine Marvel)

Hecchi (support Christine Marvel)

Koncert med kult-sangeren Hecchi

Køb billetter

200 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Oplev den internationalt anerkendte Mike Hecchi og hans band på en spektakulær turné, der hylder kultmusik fra Gipsy Jazz til 60'er Surf!

STÅENDE KONCERT.

Hecchi Revival Tour24 er en unik chance for at opleve en legende i aktion. Mike Hecchi, kendt som frontman for The Sexican, genopliver sit ikoniske materiale med et nyt band af super dygtige musikere.

Du kan forvente et musikalsk fusionskøkken af Gipsy Jazz, Latin, Swamp Blues og 60'er Surf, krydret med et energisk sceneshow og tekster på fire sprog.

Hecchi har vundet anerkendelse for sit talent som sangskriver, flersproget vokalist og instrumentalist. Han har modtaget topanmeldelser, guldplader og nomineringer til prestigefyldte priser. Han er kendt som frontman i undergrundsfænomenet The Sexican, der opnåede kultstatus og stor international anerkendelse og spillede på højt profilerede internationale festivaler.

Der er stadig en stærk interesse i materialet. Senest har videoen til nummeret Cuarto de la Banda vundet genklang med over 13 mio. visninger på YouTube. Og det er da også numre fra den æra krydret med nye sange, der er rygraden i det nye format og udført af et regulært all-star hold af ekvilibristiske musikere.

Support: Christine Marvel
Norske Christine Marvel går på scenen som support for Mike Hecchi klokken 20.00. Glæd dig til et møde med denne enormt spændende kunstner. 

Ståpladser
Koncerten er med stående publikum. 
Kontakt os på [email protected] hvis du har handicap - så reserverer vi en siddeplads til dig. 

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark

Pris

200 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Køb billetter