Gnisten findes i en smuk, gammel industribygning i centrum af Ry. Bygningen har en spændende historie og har tidligere været varmeværk, teknisk skole og elværk. Med sin 32 meter høje skorsten som vartegn og et fantastisk råt, industrirum med højt til loftet, er huset ideelt som spillested i Ry.
På Gnisten samarbejder vi med andre, mindre spillesteder om at skabe unikke, musikalske oplevelser. Vi samarbejder i øvrigt med alle, som ønsker at bruge rummet til andre kulturelle oplevelser, fx. foredrag, teaterforestillinger eller koraftener. Bæredygtighed og fokus på det lokale er grundprincipper for os. Projektet er non-profit.
Vi ønsker at etablere en fond, som kan samle midler til at frikøbe Gnisten i løbet af et par år, så huset kan blive byens hus.
Gnistens kalender
Handicapadgang
Der er endnu ikke helt optimale forhold for handicappede og gangbesværede, da vi er midt processen med at omdannehuset fra varmeværk til koncertsted. Men vi arbejder på sagen!
Adgang: Der er adgang med kørestol af husets bagindgang, og der er bygget en rampe mellem vores koncertrum og baren.
Handicaptoilet: Der er desværre endnu ikke et handicaptoilet, og det er ikke muligt at få en kørestol ind på det eksisterende toilet. Vi er i gang med at indsamle midler til at få bygget et handicaptoilet.
Kontakt os på forhånd, hvis du er gangbesværet og gerne vil med til et arrangement på Gnisten – så finder vi sammen en god løsning 🙂