Marketing- og kommunikationsteamet har vokseværk og mangler dig!
Teamets nøglefunktion er at formidle de mange gode budskaber om Gnisten til resten af verden. Der er plads til kreativitet og nye idéer, og vi leder lige nu efter flere frivillige til vores team, som består af 12 erfarne og super søde frivillige kollegaer.
Dine kommende teamkolleger har en bred vifte af kompetencer indenfor SoMe, presse, digital markedsføring, tekstarbejde, web, foto, film, grafisk arbejde, projektledelse osv. Teamet arbejder i det daglige sammen i mindre grupper, med hver deres fokusområde.
Lige nu mangler vi specielt frivillige med erfaring indenfor nedenstående områder, men kontakt os endelig, hvis der er andet indenfor kommunikation og marketing, du gerne vil bidrage med.
- Tilpasse PR-info fra booking til koncertopslag, samt digital opsætning i IT-systemet
- Nyhedsbrev til frivillige (se separat opslag)
Du kan forvente i snit at bruge 1-2 timer pr. uge, hvor der naturligt er mest aktivitet i koncertperioderne.
Du bliver en del af de 100 frivillige helte, som er fundamentet for, at Gnisten og Musikværket Ry lever. Vi er nemlig en non-profit organisation, der er 100 procent drevet af frivillige, som byder ind med kompetencer for sammen at skabe fantastiske rammer for unikke oplevelser.
Er du interesseret eller blot nysgerrig, så kontakt mig endelig!
Charlotte Lundgren
Frivilligkoordinator og vice-bestyrelsesleder
E-mail: [email protected]