Gnisten søger frivillige grafikere – vil du være med til at forme vores visuelle univers?
Som frivillig grafiker hos Gnisten får du indflydelse på vores visuelle udtryk, bliver en del af et kreativt og inkluderende fællesskab. Du arbejder fleksibelt med alt fra SoMe-grafik og plakater til kampagne- og koncertmateriale, hvor dine idéer bliver synlige i både byen og vores digitale kanaler.
Gnisten drives af ildsjæle – over 100 fantastiske frivillige, der sammen skaber stærke koncertoplevelser og et levende kulturelt fællesskab i Ry. Nu søger vi en frivillig grafiker, som har lyst til at være en central del af vores marketing- og kommunikationsteam.
Hos Gnisten får du ikke løn. Til gengæld får du noget, der for mange betyder endnu mere: Kreativ frihed, indflydelse, fællesskab – og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på et projekt, der betyder noget for rigtig mange mennesker.
Vi ved, at frivillighed skal kunne hænge sammen
Fordi vi alle arbejder frivilligt, har vi stor respekt for hinandens tid, familieliv og arbejdsliv. Vi planlægger, koordinerer og fordeler opgaver, så det er realistisk og fleksibelt for alle i teamet. Hos os er der plads til at sige fra, byde ind og finde en rytme, der fungerer i hverdagen.
Hvad får du som frivillig grafiker?
Stor indflydelse på Gnistens visuelle retning og udtryk
Et kreativt miljø med erfarne kolleger inden for grafisk design, kommunikation, SoMe, fotografering m.m.
Et varmt, inkluderende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt
En rolle, hvor dine idéer bliver brugt og kan ses ude i byen, online og på scenen
Muligheden for at bruge dine kompetencer til et projekt med kulturel og lokal betydning
En fleksibel indsats, der er let at få til at passe med arbejde, studie og familie
Grafikerens opgaver bliver bl.a.:
Udarbejde grafik til sociale medier
Designe plakater, annoncer og visuelt materiale til både digitale og fysiske kanaler
Tilpasse content til Facebook, Instagram, nyhedsbreve og hjemmesiden
Udvikle kampagnegrafik til koncerter og særlige arrangementer
Opdatere og vedligeholde vores grafiske skabeloner
Der er opgaver til cirka 4–5 timer om ugen i gennemsnit – og vi hjælper hinanden med at gøre det håndterbart i praksis. Opgaverne kan evt deles mellem 2 personer.
Hvem er du?
Du har erfaring med grafisk design. Du trives i et kreativt miljø, hvor du både kan arbejde selvstændigt og sammen med resten af teamet. Og vigtigst: Du har lyst til at være en del af noget, der skaber værdi for andre.
Kom med og vær en del af Gnisten
Du får ikke bare en frivilligopgave – du får en plads i et fællesskab, hvor vi skaber noget magisk sammen. Og hvor dine idéer og dit håndværk er med til at forme det udtryk, Gnisten bliver kendt for.
Lyder det som dig?
Skriv endelig – også hvis du bare er nysgerrig:
Charlotte Lundgren
Frivilligkoordinator og vice-bestyrelsesleder
[email protected]