3 Glade Afviklere I Baren

Bliv Teamkoordinator for afviklerteamet – og vær med til at skabe gode oplevelser i baren og koncertrummet!

Har du lyst til at skabe fællesskab og holde styr på trådene i en vigtig del af Gnistens koncertafvikling?

Så søger vi dig som Teamkoordinator for Afviklerteamet – teamet, der byder gæsterne velkommen, serverer kolde øl i baren og sikrer, at stemningen i koncertrummet er i top.

Som teamkoordinator spiller du en central rolle i bardriften, hvor du sikrer enkel struktur, gode arbejdsgange og tydelig kommunikation. Du samarbejder tæt med den frivillige drifts- og indkøbsansvarlige og skaber rammer, der giver afviklerne mulighed for selvledelse, engagement og medindflydelse i teamets arbejde.

👉 Forvent et tidsforbrug på 2-3 timer om ugen i koncertsæsonen.

Derudover bliver du en del af afviklerteamet, hvor du tager ca. 3-4 barvagter pr. halvår for at lære driften og holdet at kende.

🔧 Dine opgaver

  • Koordinere afviklerteamet
  • Primær kontaktperson for teamet til KoncertVærter, Booking og resten af Gnisten
  • Ansvarlig for bemanding i baren til koncerter og events
  • Planlægge og lede 4 teammøder årligt
  • Skrive korte mødeindkaldelser, dagsordener og beslutningsreferater
  • Skabe god stemning og fællesskab 
  • Deltage i 2 årlige teamkoordinator-gruppemøder 
  • Samarbejde med frivilligkoordinatoren om rekrutteringer til teamet

Tidsforbrug:

  • Teamkoordinator: ca. 2-3 fleksible timer/uge i sæsonen
  • Afviklervagter: 3–4 pr. halvår (kl. ca. 17–23)
  • Arbejdet kan udføres uden for normal arbejdstid

🧠 Dine kompetencer

Faglige:

  • Kan skabe overblik og koordinere bemanding
  • Tryg ved IT og digitale værktøjer (Drive, mail, Messenger m.m.)
  • God til planlægning, struktur og kommunikation
  • Erfaring med mødeledelse og opfølgning

Personlige:

  • Tager ansvar og støtter teamet med et smil
  • Tydelig og venlig kommunikation
  • Skaber sammenhold og finder gode løsninger sammen med teamet
  • Trives i samarbejde med mange forskellige mennesker

🍺 Bardrift og organisering

Alex har styr på alt det praktiske omkring drift og indkøb - så der altid er kolde forsyninger på lager. Teamkoordinatoren og Alex holder sammen snor i bardriften, så det hele kører.

De 4 erfarne barledere skiftes til at være primær kontaktperson i baren under events, og står sammen med afviklerne for både betjening og det praktiske i koncertrummet, så gæsterne får en fantastisk oplevelse. Og så har vi Iens – vores uundværlige Bar Buddy – som sikrer, at huset kører som en velsmurt maskine – hver dag og til events.

🧡 Vi tilbyder

  • En meningsfuld rolle i et stærkt frivilligfællesskab
  • Erfaring med ledelse, koordinering og frivilligorganisering
  • Indflydelse på bardriftens udvikling
  • Sparring fra frivilligkoordinator og andre teamkoordinatorer
  • Gratis billetter til udvalgte koncerter
  • Socialt fællesskab med Gnistens 100+ frivillige, fredagsbarer og events

Er du nysgerrig?

Kontakt Frivilligkoordinator Charlotte Lundgren på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!

GNISTEN – Et spillested for musik - kultur - hjerte

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale. 🕺🎷🎛️