Spil Dansk: Moster Zilettes BørneSwing - familiekoncert

Spil Dansk: Moster Zilettes BørneSwing - familiekoncert

50 kr. + gebyr.

10% rabat som medlem

Gælder én billet pr. koncert med medlemskode

Spil Dansk: Moster Zilettes BørneJazz – swingjazz for hele familien

Tag familien med til en festlig formiddag med swingjazz, finurlige fortællinger og masser af musikalsk leg.

Moster Zilettes BørneJazz inviterer børn og voksne ind i et charmerende univers fyldt med fabeldyr, skæve historier og sange, som både kan få fødderne til at vippe og fantasien til at flyve.

Musikken tager udgangspunkt i swingjazz, men bevæger sig også omkring blues, bossa og country. Her er ingen computerlyde eller samples – til gengæld er der et velspillende liveband, masser af spilleglæde og ægte musikalsk håndværk. Undervejs møder vi blandt andet sjove fabeldyr og skæve karakterer, der giver anledning til både grin, genkendelse og måske en lille dans.

Moster Zilettes BørneJazz er skabt til børn i børnehave- og indskolingsalderen, men de voksne får bestemt også noget at lytte til. Det er musik, der tager børn alvorligt – uden at glemme, at det skal være sjovt.

Bag musikken står sangerinden Lizette Flannov sammen med et hold erfarne jazzmusikere på guitar, banjo, klaver, Hammond-orgel, harmonika, saxofon, kontrabas og trommer.

Og musikken har fået fine ord med på vejen. Komponist og børnemusiker Sigurd Barrett beskriver albummet som „et forfriskende og sympatisk pust i den rigtige retning“ og fremhæver blandt andet de fængende og fantasifulde sange.

Så kom til familiekoncert på Gnisten – og oplev swingjazz, som både børn og voksne kan være med på.

Pladser
Koncerten er med ståpladser efter først til mølle-princippet. Børn og barnlige sjæle er velkomne til at sidde på gulvet - vi lægger hynder frem til formålet.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry

50 kr. + gebyr.

10% rabat som medlem

Gælder én billet pr. koncert med medlemskode