Ung Gnist: Midsommer + Henfald (Support)

Ung Gnist: Midsommer + Henfald (Support)

Ung Gnist præsenterer Midsommer, som er klar til at give en ordentlig fest!

Køb billetter

40 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Gå ikke glip af koncert på Gnisten d. 8. november, når Ung Gnist byder velkommen til Midsommer, som er klar til at give en ordentlig fest!

Midsommer er allerede godt på vej til at erobre musikscenen. De har optrådt på festivaler som Jelling Musikfestival og TAG Festival, samt som opvarmer til koncerter. Midsommer er på vej mod nye højder, så følg med når de letter.

MIDSOMMER
Midsommer består af to gutter fra Odder, August Skovhus og Victor Nicolaisen, der begge har en forkærlighed for at skabe autentisk rockmusik, med en vision om at nå ud til et bredt publikum gennem musikken. De kender hinanden fra gymnasiet og har sammen og gennem flere mindre projekter fundet den lyd, som definerer dem som kunstnere. De hårde guitartoner, som blander sig med en følelsesladet og bestemt vokal, udgør grundessensen i Midsommers lyd. Gennem engelsksprogede tekster stræber Midsommer efter at inspirere unge til at følge deres drømme og skabe forståelse for de individuelle udfordringer, der hører til livet.

I starten af sommeren 2023 udgav Midsommer deres første single The Sky Is Falling Down og senere hen sangen Fly, som handler om kærlighedens evne til at låse en kold og barsk verden op.

I starten af februar 2024 udgav Midsommer deres første EP Serenity In Conflict. Bag dette projekt udforskes emner som sindsforstyrrelse, ubalance og selvfølgelig kærlighed, som kan være forvirrende men samtidig fascinerende. De har i forårsmånederne fokuseret på at gøre Serenity In Conflict til en samlet liveoplevelse. Sammen med Magne på bas, Johan på trommer og Mikkel på keys har de skabt en unik livelyd, der skaber stemning og eftertænksomhed hos lytteren.

Billet priser
Forsalg: 40 kr eks gebyr
Dør: 70 kr

Tidsplan
Dør åbner 19:30
Koncertstart 20:00

Ståpladser
Koncerten er med ståpladser.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark

Pris

40 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Køb billetter