EN INTENS AFTEN MED SVANEBORG KARDYB – OG ET SKØNT, LYTTENDE PUBLIKUM
Tak for en forrygende aften i går på Gnisten. Svaneborg Kardyb indtog scenen og fyldte igen vores gamle varmeværk med deres karakteristiske blanding ...
Læs på FacebookTak for en forrygende aften i går på Gnisten. Svaneborg Kardyb indtog scenen og fyldte igen vores gamle varmeværk med deres karakteristiske blanding af jazz og elektroniske klangflader – en lyd så intens, at selv stilheden mellem tonerne blev en del af musikken.
Det var en koncert, der blev udsolgt på få dage, og det var tydeligt, at alle i salen vidste, hvad de kom for. Der blev lyttet, der blev mærket – og i fællesskab blev vi ført gennem en musikalsk oplevelse, der var både smuk og nærværende.
Tak til Svaneborg Kardyb for en fantastisk koncert - og ikke mindst tak til jer fordi, at vi er jeres førstevalg, når i planlægger turne 🙂. Og tak til alle jer, der køber billet og kommer og støtter op til koncerterne – og tak til de frivillige, der gør det muligt at skabe disse aftener. Koncerten på Gnisten var en del af Vinterjazz-programmet, som præsenterer fantastisk jazz i hele landet.
Vi glæder os allerede til at byde jer velkommen til næste koncert på Gnisten!
Tak til Simon for billederne.