Ung Gnist: Gaiya

Ung Gnist: Gaiya

Dans med til lyden af ren energi, når Gaiyas musik ryster jorden du står på.

Køb billetter

50 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Lad Gaiya bevæge dig med sine nærværende tekster og store følelser eksplosioner, der fører dig igennem alt fra ungdommens melankoli, stor vrede til voldsom kærlighed.

Teksterne står på en bund af stærke og catchy popmelodier, der elegant fletter det bedste fra rock og funk sammen med moderne pop.

Lyt til musikken på Gaiyas Soundcloud.

Gaiya er også kendt som Signe Geissler og har med sig et bredt repertoire af sange, som er skrevet igennem mange år. Efter i nogle år at have optrådt med sit materiale solo, har hun nu samlet et band af dygtige musikere, hvoraf et par stykker på nuværende tidspunkt går på konservatoriet og MGK. 

De seks musikere blev samlet ved et prik på skulderen i spisesalen på Den Rytmiske Højskole, og siden da har bandet arbejdet målrettet på at spille og skabe god musik.

Læs mere om Gaiya på Facebook.

Det helt store skub fik bandet, da de under højskoleopholdet vandt en konkurrence for upcoming bands, der gav dem adgangsbilletten til at give en stor koncert på Vig Festival.

Senere har Gaiya blandt andet også vundet efterårets Emergenza og er aktuelle i Absalons Battle of the Bands.

Billet priser
Online: 50 DKK
Dør: 70 DKK

Tidsplan
Dør: 19:30
Koncert: 20:00

Ståpladser
Koncerten er med ståpladser.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Hvem er Ung Gnist?
Ung Gnist er en gruppe unge og et initiativ i konstant udvikling. Vi består af lokale unge fra Ry og omegn, som ønsker at styrke kulturlivet for unge i Søhøjlandet.
Læs mere her. 

Praktisk info

Lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter og gerne skulle hjælpe dig på vej til en god aften på Gnisten:

Alle medlemmer af Gnisten får 10% rabat hver gang, de køber en billet.

Meld dig ind her.

Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med toget – vi bor kun 300 meter fra stationen.

Vælger du at komme i bil, har du mulighed for at parkere på de afmærkede p-pladser på Møllevej eller på Mølleskolens parkering på Gudrunsvej.

Vi har reserveret p-pladserne tæt på Gnisten til personer med gangbesvær eller handicap.

Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!! 

For personer med handicap tilbyder vi parkering i vores have bag huset, hvorfra der er kort afstand ind til koncertsalen. Ved vores hovedindgang findes et gelænder ved siden af trappen.

Vi har et toilet med adgang for personer med handicap, ligesom vi kan henvise til et toilet for svært handicappede personer ca. 1 km fra Gnisten. Kontakt os for yderligere info (se kontaktinfo i bunden af vores hjemmeside).

Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.

Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.

Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!

Tid

Sted

Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark

Pris

50 kr. + gebyr. Medlemsrabat: 10%

Køb billetter