Vox Aurum - Julekoncert
Jul på Gnisten med Vox Aurum
Glæd dig til en smuk, klassisk julekoncert på Gnisten
Med rødder i den klassiske og kirkelige kor-tradition er a cappella-trioen Vox Aurum et nyt navn i dansk musikliv.
Vokalensemblets tre sangere Kirsti Holleufer (sopran), Anna Dohn (sopran) og Sidse Kjærholm (alt) har sunget sammen gennem en årrække, og de har alle en livslang korerfaring og mange timers sangtræning at trække på i det musikalske arbejde i ensemblet.
Vox Aurum stræber efter at skabe velklingende musik med præcision og stor fælles indlevelse. Særligt den nordiske strofiske sangtradition står sangernes hjerte nær.
Vox Aurum synger denne eftermiddag på Gnisten en række af julens klassikere i harmoniske 3-stemmige arrangementer af både danske og internationale komponister.
Siddende/stående publikum
Koncerten bliver med siddepladser efter først til mølle-princippet.
Praktisk info
Her følger lidt praktisk info, der gælder for alle vores events og koncerter.
Som medlem af Gnisten-Musikværket Ry får du 10% rabat på billetten.
Meld dig ind her, og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb.
Parkeringspladserne tæt på Gnisten er reserveret til folk med gangbesvær.
Så allerbedst er det, hvis du kommer til fods, på cykel eller med tog - der er kun 300 m. at gå fra stationen i Ry, så det er ingen sag. Gnisten finder du på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter den høje skorsten!!
Er du i bil, så sæt den på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens parkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej).
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk!
Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have. Her er der også et toilet med handicapadgang. Der er gelænder ved trappen på forsiden af huset.
Sig til, hvis du har brug for hjælp til at komme ind.
Gnisten er et spillested med højt til loftet og plads til unikke musikalske oplevelser. Stedet er båret af hjerteblod, engagement og ambitiøse frivillige med rødder i det lokale.
Det gamle varmeværk midt i Ry er efter en kæmpe indsats af frivillige omdannet til et intimt spillested, hvor både musikere og bands på vej og veletablerede navne optræder.
Find Gnisten på Møllevej 22, 8680 Ry - sigt efter vores høje skorsten!
Tid
Sted
Gnisten i Ry, Møllevej 22, 8680 Ry, Danmark