NORDISK VIDUNDERLIG VILDSKAB MED VÍÍK.

Der blev skruet helt op for den troldske nordiske vildskab, da det skandinaviske powerfolk-band VÍÍK gæstede Gnisten lørdag 11. maj. Med den karismat...

Læs på Facebook

Der blev skruet helt op for den troldske nordiske vildskab, da det skandinaviske powerfolk-band VÍÍK gæstede Gnisten lørdag 11. maj. Med den karismatiske norske sanger Elisabeth Vik i spidsen var der lagt op til folkemusikfest og fortællinger om fagre møer, bjergkonger og de store følelser.

Víík er et band fra allerøverste hylde. Både som sanger og fortæller er Elisabeth Vik i en klasse for sig – det ene øjeblik er hun forførende og blid, og det andet øjeblik udfolder hun en vildskab uden lige. Med sig har hun en flok uforlignelige musikere. Violinisten Annelene Toft udviste en djævleblændende virtousitet, bassisten Jakob Kragesand fik den store kontrabas til at synge, og guitaristen Espen Wensaas var flere gange oppe at ringe med sin 12-strengede guitar. Ikke at forglemme var der trommeslageren Håkon Berre, der hårdtarbejdende i hjørnet nær Gnistens flugtvej supplerede sine kolleger med inciterende rytmer.

Vi glæder os til at høre mere fra Víík, der nu er på vej ud på turné i landet. Tusind tak til det medlevende publikum, frivillige og ikke mindst vores sponsorer.

Tak for flotte billeder af Peter Hald