Kajsa Vala, Hjalte Ross, the Mukherjee Development og mange flere på vej til Gnisten!
Vi er klar med et brag af et sensommer- og efterårsprogram på Gnisten, og vi glæder os utroligt meget til at præsentere en sand perlerække af spændende kunstnere. Du kan bl.a. glæde dig til den dansk-islandske countrysangerinde Kajsa Vala, anmelderroste Hjalte Ross, de lokale Singer-songwritere Nanna Bech og out of the woods og det spirende amerikansk/danske sangskrivertalent The Mukherjee Development. Desuden præsenteres koncertforedraget Graceland om Paul Simons musik og den gladeste børnekoncert Skrallebang. Og der kommer flere koncerter – så hold godt øje!
Vi har forsøgt at sammensætte et alsidigt program, der omfavner alle byens borgere. Lige fra børneteater, country og ægte rock’n roll. Som nyåbnet spillested er vi stolte af allerede nu at kunne præsentere vores publikum for så mange spændende artister.
Husk at man – som medlem – får 10% rabat på billetter – man skal blot taste sine medlemsoplysninger ind i billetsalgssystemet, så får man automatisk sin rabat.